Her på siden vil der blive lagt ældre billeder og små fortællinger op. 

Pia Vinther deler disse billeder med os og beskriver at de er starten af 1960'erne. Familien tog toget hertil og det tog næsten en halv dag. 

Fra familien Worsøe: 

"Min farmor og farfar, Elisabeth og Conrad Worsøe, købte grunden på Ordrup Næs ca midt i 30-erne. Omkring 38 blev huset bygget, delvis som selvbyggerprojekt, da både min far og farbror var ingeniører. Min farfar var Amtsrevisor i Roskilde, hvor de også boede. Han var uddannet lærer, og de kom begge fra Svogerslev. 

De var nogle af de første, der købte grund på Næsset. 

Dengang, som man kan se på billederne, var det en bar mark, uden et træ i miles omkreds. 

Grunden strakte sig fra Sandvej til Næsvej. Den bagerste del af grunden stod hen som eng, og blev kun brugt til leg- og så vores hjemmegravede latrinkuler! 

Til huset havde de bygget en lukket gård, hvor der var boret en brønd, der var dasset, og et brændeskur, hvor de senere fik en motor, som larmede så det kunne høres i Ordrup, og så havde vi strøm- hmm, så længe vi kunne holde ud at høre på den i det mindste!

Da jeg var barn, i 50-erne, kom de handlende kørende til matriklen: grønthandler, slagter, mælkemand, bager, og sågar en pottemager. Af og til også en fiskemand. 

Vi havde en ældgammel klinkbygget robåd, som vi roede ud og badede fra. Og stangede ål (ikke forbudt dengang) med lommelygte og ålelyster. Det krævede dog, at én af os hele tiden sad og øste vand ud!

Favorit gåturen var tværs over grunden og ned på nordsiden, og videre ud til næsset, og hele vejen rundt, blandt får og kvier. Min farfar fortalte levende om livet på en stenalderboplads, når vi kom forbi resterne derude. Neden for klinten ledte vi efter forsteninger og saltsten.

En oplevelse, jeg aldrig glemmer er, at vores forældre vækkede os en sen aften, og tog os med ned og bade, fordi der var morild. Helt fantastisk! Vi har vel været 6-7 år dengang.  

Det var et stort tab, da min far pga arbejdsløshed måtte sælge sin del af det arvede sommerhus til sin storebror. Farvel til verdens skønneste sted." 

Lise Worsøe.