Grundejerforeningen Kårup Skov og Ordrup Næs
Lørdag den 21. juli 2012 kl. 15.30
på Tingstedet, Skjærkær, Kårup Skov
Dagsorden
1. Valg af dirigent (Bestyrelsen foreslår Ulrik Andersen- Alstrup)
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år (vedlagt)
3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for året 2011(vedlagt)
4. Forslag fra medlemmerne. Der er ikke fremkommet forslag fra medlemmerne.
5.Medlemsbidrag, herunder forventet resultat for 2012 og budget 2013 (vedlagt) Bestyrelsen foreslår kontingent for 2013 på kr. 450, dog med en ekstraordinær rabat for året 2013således at nettokontingentet for 2013 udgør kr. 300.
6.Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Ole Rydahl, Kirsten Engel, Morten Skjønnemand og Jens Demuth. Ole Rydahl, Kirsten Engel og Morten Skjønnemand er alle villige til genvalg.
7. Valg af revisorer. Jørgen Andersen er villig til genvalg
8.Eventuelt.
Bilag:
Årsberetning for 2011/12(kommer ultimo juni)
Regnskab for 2011
Forventet resultat for 2012 og budget 2013
Ulrik Andersen påtog sig igen jobbet som dirigent ved generalforsamlingen lørdag 21. juli 2012 - t.h. ses formanden Adam Frølund. Omkring 50 personer var samlet under de smukke træer på det historiske Tingstedet.
Formanden bød velkommen til de fremmødte og foreslog efter præsentation af bestyrelsen Ulrik Andersen-Alstrup som dirigent.
Forslaget blev vedtaget og dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne og gav derefter ordet til formanden for fremlæggelse af bestyrelsens beretning for sidste år.
Da beretningen var udsendt inden mødet henvises her til bilaget til den fremsendte dagsorden.
Til beretningen var der alene fra Thor Nielsen, Birkeberg et forslag om at bestyrelsen aktivt vil gå ind i kloakeringsprojektet. Projektet synes urealistisk for vores område , og Thor Nielsen bad derfor bestyrelsen undersøge, om der er mere realistiske og tilfredsstillende løsninger for vores område end det godkendte kloakprojekt. Ganske vist skal vores område først kloakeres om omkring ca. 19 år, men vi bør være bedre forberedt på andre muligheder end den foreslåede. Formanden gav tilsagn til at bestyrelsen ville tage sagen op ved førstkommende lejlighed.
Da der ikke var flere bemærkninger tog forsamlingen beretningen til efterretning.
Herefter fremlagde foreningens kasserer regnskabet for 2011. Regnskabet blev godkendt.
Da der ikke var indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen gav dirigenten ordet til kasseren for fremlæggelse af budget for 2013 og medlemsbidrag for 2013.
Bestyrelsens forslag om ved en ekstraordinær nedsættelse af medlemsbidraget i 2013 til 300 kr. pr. grund for at nedbringe egenkapitalen blev godkendt. Bestyrelsen bemærkede endvidere at fremskrivningen af budgettet for de kommende år er baseret på et forventet fremtidig medlemsbidrag på kr. 450,-. Medlemsbidraget vil dog som hidtil blive fastlagt på hver generalforsamling.
Under punktet valg til bestyrelse det oplyst at Jens Demuth ikke ønskede genvalg. Genopstillet var Ole Rydahl, Morten Skjønnemand og Kirsten Engel. Derudover ønskede følgende valg til bestyrelsen: Kirsten Søndergaard, Skovstien 5, Sune Steffen Hansen, Næskrogen 11 og Henrik Nielsen, Hyrehøjvej 26. Der skulle vælges i alt fire medlemmer til bestyrelsen.
Efter skriftlig afstemning meddelte dirigenten, at Morten Skjønnemand, Kirsten Engel, Sune Steffen Hansen og Kirsten Søndergaard var valgt. Stemmeresultatet var
Morten Skjønnemand 62 stemmer
Kirsten Engel 55 stemmer
Kirsten Søndergaard 49 stemmer
Sune Steffen Hansen 43 stemmer
Henrik Nielsen 25 stemmer
Ole Rydahl 18 stemmer.
Der blev i alt afgivet 64 stemmer hvoraf 2 var ugyldige. Der var 23 fuldmagter.
Foreningens revisor Jørgen Andersen blev genvalgt.
Under eventuelt efterlyste Bjerregaard, Næsvej 4, hvornår et luftfoto af Næsset omtrent var taget. Billedet er en god illustration af Næsset fra vistnok omkring 1935.
Ole Rydahl efterlyste regler, der begrænser antallet af fuldmagter på generalforsamlingen.
Herefter afsluttede dirigenten generalforsamlingen, og formanden takkede alle tilstedeværende og ønskede alle en fortsat god sommer .
Generalforsamlingen sluttede kl. ca. 17.30
August 2012 Jens Demuth
Ulrik Andersen-AlstrupAdam Frølund
Dirigent Formand