Alle indlæg af admin

Skovvandring om urørt skov 20. oktober 2024

(14.10.24) Naturstyrelsen inviterer skovvandring om urørt skov i Kårup Skov og græsning i Bjergene.  Skovvandringen foregår søndag den 20. oktober 2024 kl. 10.00 – 13.00.  Turen vil være ca. 3-4 km. og er åben for alle. 

Mødested: De to p-pladser på Vindekilde Strandvej i Kårup Skov, 4540 Fårevejle.  

Tilmelding er ikke nødvendig.

Du kan læse mere her.  Naturstyrelsen afholder skovvandring om urørt skov i Kårup Skov og om græsning i Bjergene – Naturstyrelsen

Sensommerdagen i skoven 14. september 2024

Traditionen tro afholdes der Sensommer Dag i Skoven, hvor det vil glæde VOKS foreningen at se dig/jer. Det foregår fra 10.30-13.00 og mødested er Eventyrdalen

VOKS byder på en lille snack og lidt at drikke. I må meget gerne tilmelde jer på forhånd til Brit (brstla@hotmail.com/ 42 92 52 52) . 

Læs nærmere her

Naturbog om vores område

(23.6.24). Bogen: Naturen i sommerhusområder – Kårup Skov og Ordrup Næs

Hvis du er interesseret i denne fine bog (forfattere: Charlotte Helsted, Berit Jakobsen og Jørgen Stolz) om vores område, kan du købe den til generalforsamlingen. 200 kr. for 1. sortering  og 100 kr. 2. sortering .  Du kan også kontakte bestyrelsesformand Birger Nielsen, hvis du er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, og gerne vil købe bogen.  

Bogen indeholder både en historisk og landskabsmæssig beskrivelse samt forslag til pleje af naturarealer. 

Den nye Næsgård

Da Ordrup Næs blev fredet i 1943, blev det bestemt, som en del af fredningen, at der kunne bygges en ny Næsgård på Loenhøjmarken, hvis den gamle Næsgård med driftsbygninger blev nedrevet. Dette blev stadfæstet af overfredningsnævnet i 1986 og er indarbejdet i den nuværende lokalplan for området. 

 

For år tilbage blev den faldefærdige Næsgård med driftsbygninger nedrevet.

 

Arbejdet med opførsel af den nye Næsgård er nu påbegyndt i overensstemmelse med fredningen af Ordrup Næs, og i de sidste uger er der på marken blevet lavet en grusvej, Ny Næsgårdsvej, som bliver adgangsvejen til Næsgården. Efter landbrugsloven er der en pligt til at opføre en ny Næsgård, nu hvor den gamle er nedrevet.

 

Byggeriet af Næsgården er blevet godkendt af Fredningsnævnet for Vestsjællands Amt. Alt er således i overensstemmelse med fredningen af Ordrup Næs fra 1943. 

 

Den ny Næsgård er tegnet af arkitekt Mette Lange, som har tegnet mange huse på Ordrup Næs. Næsgården bliver en 3-længet gård i et plan.

 

Servitutter og deklarationer for Ordrup Næs kan ses på Servitutter Ordrup Næs

Pionererne på Næsset

(16.9.23) Ole Hauerbachs beretninger er nu udgivet i en fin lille bog ”Pionererne på Næsset” . Den er samlet af Viggo Hauerberg, Bogen er på 58 sider og måler 17x24x0,5 cm, og koster 200,- kr pr. stk. Bogen kan erhverves således:  Indbetal beløbet på antallet af bøger I ønsker, plus kr. 60,- i porto for op til 5   bøger.  Beløbet indbetales på foreningens konto: 1551-1219146.  Husk at
anføre Jeres navn! Når beløbet er modtaget, sender Naturforeningen bestillingen med det samme.

Sæler og andre dyr

(16.9.23) Guidelines til god adfærd omkring havpattedyr. 
Som naturgæst på havet og på de danske strande kan du opleve masser af små havpattedyr især marsvin, delfiner og sæler. Nyd synet, men tag hensyn til dyrene, når du færdes i naturen. Læs mere her. 

Stier og trapper

(16.9.23) Fælles stier på foreningens område, uanset ejer, slås én gang om året af foreningen (om foråret). Hvis der skal gøres mere, kan bestyrelsen godkende og dække materialer ifølge bilag.