Grundejerforeningen

Kårup Skov og Ordrup Næs
























De væsentligste deklarationer og servitutter for



området under Grundejerforeningen Kårup Skov og Ordrup Næs



Se to kort som viser ejerforhold og servitutter i grundejerforeningens område (klik her)


Historisk redegørelse for  fredningsbestemmelser tinglyst for grundejerforeningens område


Den egentlige udstykning af grundejerforeningens område blev påbegyndt i 1934 af jorder, der tilhørte Aktieselskabet Dragsholm.

 

I 1934-1942 blev der tinglyst deklarationer med bestemmelser om bebyggelse, benyttelse og udstykning mm. for området “Skoven” og de dele af Næsset, der omfatter kyststrækningen mod vest og sydvest fra Birkeberg til Næbbet samt et område nord for Næsvej  mellem Plateauet og Næbbet.

 

Efter initiativ fra en kreds af lodsejere, som protesterede mod udstykningsplanerne, blev resten af Næsset fredet og reguleret ved deklaration af 7. april 1943 med bestemmelser om udstykning, bebyggelse, adgang og bevarelse af naturområder.

 

I forarbejder til en supplerende fredning for Ordrup Næs, jf. Overfredningsnævnets beslutning af 15. marts 1978,  blev det besluttet at udtage Langagre af “1943 fredningen” mod, at der blev udarbejdet og vedtaget en lokalplan, der regulerede udstykning, bebyggelse samt bevarelse af naturområder.

 

Lokalplanen (Lokalplan 6) kom til at omfatte hele Ordrup Næs frem til Røglevej og blev vedtaget i 1981. Den 25. juli 1986 blev tinglyst supplerende fredning for kysten rundt om Ordrup Næs ned til Birkeberg, samt for Næbbet, Plateauet og Næsgårdens mark (område F).

 

Hermed links til en summarisk gengivelse af indholdet i deklarationerne i kronologisk rækkefølge og til de vigtigste af originalteksterne, som også indeholder de relevante kort:


 

Oversigt over deklarationerne (klik her)

1943 deklarationen  (klik her)

1969 deklarationen  (klik her)

Lokalplan 6 (klik her)



Kendelser vedr. P-plads på Ordrupnæs

Vedhæftet to kendelser fra Fredningsnævnet for Vestsjællands amt. nordlige fredningskreds stemplet 31 jan. 1974

og Overfredningsnævnet stemplet 19 Marts 1986

(1974) og (1986)



Retningslinjer for trapper til stranden

Grundejerforeningens bestyrelse har udarbejdet nedenstående retningslinjer som udgangspunkt for sin behandling af sager om trapper. 


Hvor bestyrelsen har kompetence (bl.a. hvor Grundejerforeningens arealer er involveret, eller hvor Grundejerforeningen har kompetence i henhold til servitutter, lokalplan eller andet), eller hvor bestyrelsen i øvrigt måtte blive konsulteret, vil bestyrelsen følge disse retningslinjer:

 

Eksisterende trapper og almindelig, løbende vedligeholdelse af disse respekteres.

 

Bestyrelsen vil generelt modsætte sig udvidelse og opgradering af eksisterende trapper.

 

Bestyrelsen vil håndhæve gældende servitutter efter en ordlydsfortolkning.

 

Bestyrelsen er generelt positiv overfor retablering af ødelagte trapper i samme udførelse, omfang og udtryk som den ødelagte trappe, hvis man kan antage, at retablering kan ske, uden risiko for fremtidige ændringer af topografien. En sådan risiko kan fx. bestå i, at retableringen antages at indebære forøget risiko for fremtidig sammenstyrtning på klintestrækninger.

 

Byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen kræver offentlig tilladelse, som det påhviler den, der ønsker at udføre byggeriet at indhente. Bestyrelsen vil generelt ikke være positiv over for trappe-etableringer, -udvidelser eller -arbejder, der er i konflikt med beskyttelsen iht. strandbeskyttelseslinjen. Bestyrelsen vil som udgangspunkt hævde dette synspunkt ved at bringe sager op for relevante myndigheder.

 

Beboerne opfordres til at være opmærksomme på, hvem der ejer den skrænt, trappen er opført på, så man kan søge tilladelse til genopførelse de relevante steder. Grundejerforeningen kan i den forbindelse bistå med oplysninger om ejerforhold.


Byggeri indenfor Strandbeskyttelseslinjen er omfattet af Naturfredningslovens §15: se nedenfor


Beskyttelse af kystområder

§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for


1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,

4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning, og

8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

 

Det er Naturstyrelsen, der er den kompetente myndighed, se også denne vejledning :

 

http://kysterne.kyst.dk/strandbeskyttelseslinjen.html


 


 


 

   




Deklarationer, servitutter og regler